EM maraton kajak: Danskerne ror for topplaceringer
Det danske maratonlandshold i kajak både tror på og ror for topplaceringer, når holdet fra torsdag til søndag stiller op til EM i Pontevedra i Spanien.
Sidste år hjemførte Danmark fire mesterskabsmedaljer, to af guld, en af sølv og en af bronze i Slovenien. Desuden blev det til to fjerdepladser og en femteplads.
– Vi ved, at vi kan ro lige op med de stærkeste maratonroere i Europa, men alt kan ske i maraton, hvor det både handler om at disponere sine kræfter rigtigt, men også sin taktik. Går det vores vej i Spanien, så tror jeg på gode placeringer og gerne medaljer, siger Dansk Kano og Kajak Forbunds sportschef, Bo Vestergaard.
Det er en god blanding af ungdom og rutine, der præger maratonlandsholdet med især mange unge talenter på vej. Til dem hører juniorroeren Cathrine Rask, der er forsvarende og dobbelt europamester i enerkajak og i toerkajak sammen med klubkammeraten fra Silkeborg, Line Langelund Eriksen.
Maratonlandsholdet
Dame U18 K1:
Cathrine Rask – Silkeborg
Herre U18 K1:
Christian Olsen -Vallensbæk
Karl Find Hansen – Vallensbæk
Dame U18 K2:
Cathrine Rask/ Line Langelund – Silkeborg
Herre U18 K2:
Christian Olsen/ Karl Find Hansen – Vallensbæk
Emil Skovsager/ Rasmus Vium Madsen – Silkeborg
Dame U23 K1:
Emilie Rosenkilde – Skovshoved
Anne-Sofie Winther – Silkeborg
Herre U23 K1:
Mads Brandt Pedersen – Silkeborg
Nicolai Mørcke – Lyngby
Dame senior K1:
Annemia Pretzmann – Silkeborg
Herre senior K1:
Emil Kræmer – Silkeborg
Martin Møller Friderichsen – Maribo
Herre senior K2:
Mads Brandt Pedersen/ Nicolai Mørcke – Silkeborg/Lyngby
Nicolai Blach/ Elias Ryom Kramer – Limfjorden/Skanderborg
’
EM programmet
Torsdag – K1 junior og dame U23
Fredag – K2 junior og herre U23 K1
Lørdag – K1 senior
Søndag – K2 senior
Hjemmeside – http://piraguismo.pontevedra.gal/en/
Foto: Den nykårede danmarksmester, Mads Brandt Pedersen, Silkeborg, skal sammen med de øvrige roere på maratonlandsholdet forsøge at hente topplaceringer ved EM i Spanien.