Fantastisk finish sikrer firerkajak en VM-finale
Juniordamerne får selskab af U23 firerkajakken i lørdagens VM-finaler på 500 meter ved U-VM i Portugal.
Med en fantastisk finish lykkedes det for Emilie Petersen, Maribo, Maja Rosenkrands Irgens, Sorø, Nanna Aagaard, Silkeborg og Katrine Græsbøll Christensen, Silkeborg, at sikre sig tredjepladsen i semifinalen og dermed en VM-finale. De to øvrige finalebilletter tog Polen og New Zealand sig af.
VM-finalen ros lørdag klokken 11.41.
Firerkajakkens semifinale var mesterskabernes sidste løb torsdag.