Emma tog sin anden EM-finale
Som tilfældet var fredag i 500 meter enerkajak, behøvede OL-sølvvinder Emma Aastrand Jørgensen fra Maribo Kajakklub lørdag eftermiddag kun et enkelt heat for at sikre sig sin anden EM-finale, denne gang i 200 meter enerkajak.
Det indledende heat vandt Maribo-roeren foran Dora Lucz fra Ungarn og Spela Ponomarenko fra Slovien. De tre første gik alle direkte i søndagens EM-finale.
Søndagens finaleprogram indleder Emma Aastrand Jørgensen med 500 meter finalen klokken 9.05 og 200 meter finalen klokken 12.05.