Søndag skrev Henritte Engel Hansen fra 361 Kano og Kajakklub VM-maratonhistorie, da hun på hjemmebanen på Bagsværd Sø sikrede sig sin fjerde guldmedalje i toerkajak. Det er anden gang i dansk kajakhistorie, at en kvindelig kajakroer kan kalde sig firedobbelt verdensmester på maratondistancen. Den første var Anne Lolk Thomsen.
For Henriettes makker i toerkajakken, Jeanette Løvborg fra Silkeborg Kajakklub, var det den første VM-guldmedalje.
De to danskere dominerede løbet fra start og skilte sig hurtigt ud i en førergruppe på tre kajakker med den ungarske og tjekkiske båd. Distancen på 25,8 kilometer bød på seks omgange på søen og seks overbæringer på land, hvor roerne løber med deres kajakker på en 400 meter strækning, inden de igen sætter kajakken i vandet og ror videre.
På den sidste overbæring inden en afsluttende kort omgang på. 1.000 meter, kom danskerne først ind foran Ungarn og Tjekkiet og kom i vandet med et forspring på 75 meter. Det forspring slap de aldrig, og med støtte fra et stort og begejstret hjemmepublikum kunne de jublende ro i mål som verdensmestre.
Tidligere har Henriette Engel vundet VM-guld i 2009 i Portugal, 2008 i Tjekkiet og 207 i Ungarn.
—
Med venlig hilsen
Lars Bo
Presseansvarlig
Presseansvarlig
lars.bo@kano-kajak.dk
M: 2123 8856
M: 2123 8856
Dansk Kano og Kajak Forbund /
Danish Canoe Federation
Idrættens Hus
2605 Brøndby
Denmark
DKF er vært for VM kano og kajak maraton i 2013 20.-22. september. Kom og vær med som frivillig, tilskuer eller deltag i master World Cup (+35) den 18-19 september.