Fjerdeplads i C-finale til René Holten Poulsen
C-finalen i enerkajak over den olympiske 1.000 meter, var ikke den finale, Maribo Kajakklubs René Holten Poulsen var kommet til VM i Szeged for.
Derfor brugte han naturligt nok lørdag formiddags C-finale som opladning til noget langt vigtigere, nemlig eftermiddagens semifinale over den olympiske 1.000 meter toerkajak, hvor han sammen med Morten Graversen fra Silkeborg Kajakklub skal forsøge at kvalificere sig til søndagens VM-finale og kampen om OL-billetter til Tokyo 2020.
For historiebøgerne blev det til en fjerdeplads for danskeren i en finale, der blev vundet af tyskeren Tamas Gecso.