Fjerdeplads og B-finale: Toerkajakken manglede de sidste marginaler
Marginalerne var ikke med René Holten Poulsen fra Maribo Kajakklub og Morten Graversen fra Silkeborg Kajakklub i VM-semifinalen over 1.000 meter toerkajak lørdag eftermiddag i Szeged.
Sølle 5/100 skilte danskerne fra søndagens VM-finale og muligheden for den direkte OL-kvalifikation til Tokyo. Men i en tæt spurt blev det russerne, der tog den sidste finalebillet via tredjepladsen.
De regerende verdensmestre, Tyskland, vandt foran sidste års VM-firer fra Australien.
Toerkajakken var sidste mulighed for dansk herrekajak for OL-kvalifikation ved mesterskaberne i Szeged, men for både enerkajakken og toerkajakken er der en ekstra chance ved forårets europæiske og globale kvalifikation i Duisburg.
B-finalen ros søndag klokken 11.11.