Frederikke og Rasmus doblede op på danske EM-finaler
I formiddagens to sidste indledende heats over 500 meter enerkajak doblede juniorroerne og klubkammeraterne Frederikke H. Matthiesen og Rasmus Knudsen fra Lyngby Kanoklub op på de danske EM-finaler fra to til fire ved U-EM torsdag formiddag i Italien.
For Rasmus Knudsen var det hans anden direkte EM-finale i de to løb, han stiller op i ved EM. Tidligere på dagen vandt han suverænt sit indledende heat over 1.000 meter, hvor han er dobbelt og forsvarende europamester, og i sin første internationale optræden på den halve distance, var han mindst lige så suveræn. På førstepladsen var han over fem sekunder hurtigere end tjekken Jan Vorel.
I damernes løb var opløbet om førstepladsen og den ene og direkte EM-finale tættere, men Frederikke H. Matthiesen viste sig stærkest og vandt med godt et halvt sekund ned til britten Emma Russell.
Finalerne ros søndag.
Mesterskaberne fortsætter i eftermiddag, hvor også de danske firerkajakker kommer i aktion.