Brænder du for kajakpolo? Og kunne du tænke dig at træne og udvikle de bedste danske U21 herrespillere både seniorer og ungdom? Vi søger dedikeret og engageret træner
Som træner vil du indgå i et tæt samarbejde med vores Sportschef for kajakpolo.
Du får en masse gode oplevelser og rejser rundt både i Danmark og Europa i forbindelse med turneringer og andre aktiviteter.
Trænerjobbet er frivilligt, men der vil være en årlig godtgørelse for indsatsen.
Cheftræner U21 herrelandshold
Som cheftræner har du det overordnede ansvar for U21 holdet og ungdomsarbejdet, i tæt samarbejde med de øvrige ungdomstrænere og kajakpolosportschefen. Samtidigt indebærer jobbet planlægning og varetagelse af træningen, herunder bla. følgende opgaver:
- Udarbejde handlingsplan og sæsonplan
- Udarbejde liste med landsholdsspillere
- Planlægge og gennemføre træningssamlinger
- Vejledning og opfølgning af spillere holdvis og individuelt
- Vurdering af spillere ved overværelse af kampe i Danmarksturnering og landsholdsaktiviteter
- Dialogbaseret vejledning og instruktion til klubtræner i klubber med landsholdskandidater og organiseret træning.
- Tilmelding til turneringer
Skulle en af de ovenstående opslåede trænerjobs have din interesse, så tøv ikke med at sende os en ansøgning.
Spørgsmål og ansøgning stiles / sendes til kajakpolo sportschef Trine Rold: tro@kano-kajak.dk eller 2033 0928