Guld- Emma over dem alle
Emma Aastrand Jørgensen fra Maribo gjorde det igen.
Efter en pause fra enerkajakken for at holde fokus på OL-kvalifikation i mandskabsbådene, vendte hun tilbage i sin ”naturlige” bådtype ved EM i Rumænien. Nu i U23, hvor den tidligere firedobbelte verdens- og europamester på 200 og 500 meter distancerne hos juniorerne, knuste al modstand i 500 meter finalen og tog Danmarks første guldmedalje med en suveræn sejr i en finale, hun kontrollerede fra start til slut. På andenpladsen kom Belgiens Hermien Peters og på tredjepladsen Ungarns Tamara Takács.
Senere, klokken 16.35, ror Emma Aastrand Jørgensen finalen på 200 meter.