– Jeg er bare så mega-skuffet, for jeg ville så gerne have en medalje på den olympiske distance. Selvfølgelig er jeg glad for sølvmedaljen på 1.000 m, men 1.000 m er ikke en distance, jeg træner så meget på. Faktisk har jeg kun roet 1.000 m meget lidt siden 2009. Mit mål var en medalje på 500 m, så jeg er skuffet, meget skuffet, sagde hun, da hun efter søndagens finale skulle gøre status.

Hun mener selv, at baneforholdene kom til at spille en afgørende rolle i finalen. På det meget åbne rostadion i Montemor – o – Velho blæste en strid sidevind – og værst var det for banerne 6-9.

– Det kan man også se på resultatlisten. Bane 6 blev nummer 6, jeg selv på bane 7 nummer 7, bane 8 nummer 8 og bane 9 nummer 9. Så selv om jeg følte, at jeg fik en god start, så var vinden for stærk en modstander. Jeg føler i hvert fald ikke, at der var noget, jeg kunne have gjort anderledes, sagde hun.

Og dog. I semifinalen, som hun vandt, kom hun til at tænke over banefordelingen i finalen.

– Jeg overvejede faktisk at holde op med at ro kort før mål for i stedet at slutte som toer. Havde jeg gjort det, havde jeg fået bane 2 i finalen. Men det blev ved tanken, man ror jo for at vinde sine løb, sagde hun.

Ud over de vanskelige baneforhold var Henriette Engel også hæmmet af sygdom, som op til EM satte sig som betændelse i det venstre øre. Først på stævnets første dag, fredag, stoppede hun med penicillin.

– Det har været  irriterende, for jeg kunne ikke høre så meget på det venstre øre. Det var også irriterende til løbene, for jeg havde svært ved at høre starteren, sagde hun.

Nu glæder hun sig til at komme hjem til dagligdagen igen.

– Selv om jeg er skuffet, så går livet jo videre. Nu vil jeg først og fremmest tænke på at blive rask igen og komme tilbage på mit arbejde. Det glæder jeg mig til, sagde hun.