Søndag med udsigt til oprejsning
Søndag skal være dagen, hvor det danske maratonlandshold i kajak får oprejsning efter en halvskidt lørdag, hvor kun tre roere formåede at stå distancen og komme i mål ved VM i Brandenburg.
Søndag er også mesterskabernes sidste dag, og på papiret har Danmark gode bud på topplaceringer. Alle løb er i toerkajakker, og det skal især blive spændende at følge Henriette Engel Hansen fra 361 og unge Bolette Nyvang Iversen fra Hellerup.
Henriette Engel Hansen har fire VM-titler i toerkajakken på sit CV, og hun er givet kommet til Brandenburg i forsøget på at blande sig i medaljekampen og skrive dansk kajakhistorie, hvis hun ender øverst på podiet.
Søndagens VM-program
09.00 – juniorherrer
Emil Skovgaard Kristensen, Silkeborg Kajakklub/Rasmus Brandenhof Lind,
Vallensbæk Kano og Kajak Club
Karl Find Hansen, Vallensbæk Kano og Kajak Club/Rasmus Vium Madsen,
Silkeborg Kajakklub
11.30 – seniordamer
Bolette Nyvang Iversen, Hellerup Kajakklub/Henriette Engel Hansen, 361 Kano og
Kajakklub
14.30 – seniorherrer
Søren Maretti/Jonathan Dagnæs, Silkeborg Kajakklub
Livestream: https://www.youtube.com/watch?v=GLw6gXgXyA4
Foto: Henriette Engel Hansen og Bolette Nyvang Iversen. (Søren Mads Kildemoes)