DM Ocean Race i Helsingør
I morgen, lørdag den 26. august, er Kajakklubben Krogen i Helsingør vært for DM Ocean Race og Dansprint Ocean Race Cup for surfski og havkajakker samt DM Ocean Race for turkajakker.
Danmarksmesterskaberne indgår som en del af det traditionsrige Kronborgløbet.
For surfski og havkajak er ruten på 22 kilometer med start i enten i Gilleleje eller Helsingør afhængig af vejret.
Turkajakkerne skal ud på 24 kilometer. Løbet afvikles fra Helsingør til Hornbæk og retur.
Sidste år vandt Emma Broberg fra Hvidovre og Thor Nielsen fra Klampenborg DM-titlerne i surfski. Mesterskaberne i havkajak blev vundet af Dorte Wegger fra Køge og Fylkir Sævarsson fra Næstved, mens guldet i turkajakker blev roet i mål af Krogens egen Lisa Kjær og Kim Meldgaard fra Esrum.
Alle løb starter klokken 11.
For yderligere oplysninger:
Anders Jensen – M: 20415770