Vinteren er snart over os og en ny sæson står for døren.
Der skal i 2019 og fremad ske noget mere med kajakpolo og vi vil derfor gerne invitere alle kajakpolo interesserede til:
STORMØDE – SØNDAG DEN 18. NOVEMBER 2018 kl.11-15 i Idrættenshus i Brøndby og online. Link til facebook eventet her
Til de der møder op vil der være frokost.
Der vil snarest muligt blive uploadet et program og nogle mødelinks, samt en beskrivelse af indhold for mødet.
Det kommer overordnet til at handle om:
– DT Udvikling (struktur)
– DT Dommer
– Medie dækning
Vi håber meget, at der er nogle folk i klubberne som ønsker at deltage i noget arbejde for, at bringe kajakpolo op på et højere niveau, som vi alle kan nyde godt af!
Husk også på, at vi har gjort det som et krav, at hver klub i herreligaen deltager med mindst én person i en arbejdsgruppe der arbejder med kajakpolo. Det vil vi også gerne udvide til også at omfatte 1. division og måske på sigt 2. division, da kajakpolo kun bliver til det vi gør det til.
Kom og deltag, sæt dit præg på, hvor hen kajakpolo skal bevæge sig hen i fremtiden.
Sportslige hilsner
Peter Michael Sørensen, Silas Kraul og Hans-Henrik Møller