BESTSELLER har nomineret tre unge olympiske håb
Til januar indlemmer BESTSELLER endnu en atlet i rækken af talentfulde unge og lovende talenter,
der har vundet prisen BESTSELLERs Olympiske Håb. Vinderen vil modtage støtte frem mod de
kommende Olympiske Lege i Tokyo 2020.
Det er niende gang, at BESTSELLER uddeler prisen, som gives til en ung og lovende dansk atlet med
en positiv attitude, olympiske drømme og med stort potentiale inden for sin sport.
De tre nominerede til BESTSELLERs Olympiske Håb 2017 er:
– Emil Petersen (skeetskydning)
– Julie Frølund Funch (kajak)
– Julius Johansen (cykling)
BESTSELLER uddeler prisen, som en del af det olympiske samarbejde med Danmarks Idræts-Forbund og Team Danmark.
Med prisen følger DKK 100.000 inklusiv et tøjsponsorat på DKK 25.000. Støtten skal hjælpe vinderen på vejen mod at opfylde hans eller hendes olympiske drømme.
Vinderen bliver præsenteret ved den årlige sportsgalla ’Sport 2017’ i Jyske Bank BOXEN, Herning, den 6. januar 2018. Showet vises live på DR1.
FAKTA OM DE NOMINEREDE TIL BESTSELLERS OLYMPISKE HÅB 2017
Emil Petersen, skeetskydning, født 1998
Emil er en fremtidig stjerne med et lysende talent. I år har den
19-årige ikke kun vundet juniorverdensmesterskabet, men han
har også indtaget seniorrækken med et hop ind i top 30 på verdensranglisten.
Med stor dedikation og hårdt arbejde udvikler
han konstant sin teknik, sin fysik og sit mentale niveau, og han
drømmer om at vinde olympiske medaljer til Danmark ved OL i
Tokyo 2020.
Med sin positive natur og charmerende personlighed er Emil en
fantastisk støtte for sine holdkammerater og bidrager positivt
til stemningen. Hvis han fortsætter sin udvikling i det nuværende
tempo, vil han snart være en topskytte i verdenseliten.
Klub: Jetsmark Sogns Jagtforening
Resultater: – Juniorverdensmester 2017
– Bronze ved junior EM 2017
– Sølv ved junior EM 2017 (hold)
– Nr. 7 ved et Senior World Cup-stævne 2017
– Top 30 på verdensranglisten for seniorer 2017
Julius Johansen, cykling, født 1999
Et af de største talenter nogensinde i dansk cykling. 18-årige Julius er allerede blandt de stærkeste ryttere på det danske banelandshold, og hans seks internationale medaljer det seneste år er et bevis på hans ekstraordinære fysiske præstationsniveau og hans usædvanlige mentale viljestyrke.
Julius er meget fokuseret, og når han ikke er på cyklen, har han
fødderne solidt plantet på jorden, selv om han er begavet med et
talent i verdensklasse. I 2020 er Julius en stærk kandidat til at
vinde olympiske medaljer til Danmark i 4.000 m holdforfølgelse
eller endda i den individuelle disciplin omnium.
Sport: Cykling, 4.000 m holdforfølgelse
Klub: Team Børkop Cykler – Carl Ras Roskilde Junior
Resultater: – Guld ved Senior World Cup i Columbia 2017, 4.000 m holdforfølgelse (bane)
– Sølv ved Senior World Cup i Los Angeles 2017, parløb (bane)
– Juniorverdensmester 2017, omnium og parløb (bane)
– Juniorverdensmester 2017, landevejscykling (landevej)
– Guld ved ungdoms-OL 2016, enkeltstart (landevej)
Julie Frølund Funch, Kajak, født 1997
Med den rigtige holdning og en stærk beslutsomhed kan man nå
meget langt. Bare spørg 20-årige Julie, som har haft børnegigt
som sin faste følgesvend, men har lykkedes at overvinde udfordringerne
og levere imponerende resultater på vandet.
Kun seks år efter hun tog sine første tag i en kajak, blev hun juniorverdensmester i firerkajak og junioreuropamester i enerkajak.
Hun drømmer om at komme til OL 2020 i Tokyo, og hendes stærke personlighed, hendes positive livssyn og hendes vindermentalitet gør det absolut til en
realistisk drøm.
Kajak, K4 og K1
Klub: Vallensbæk Kano- & Kajak Club
Resultater: – Juniorverdensmester 2015, K4 (firerkajak)
– Junioreuropamester 2015, K1 (enerkajak)
– Sølv ved junior-VM 2015, Sølv, K1 og K4.
– Nr. 5 ved U23-VM 2016, K1
– En del af det danske K4 senior-team, der sigter mod at kvalificere sig til OL i 2020
#bestsellersolympichope
facebook.com/juliefrolundfunch/