Emma og René sluttede langt nede i finaler
Det blev langtfra de finaler, som man kunne have håbet på, da de to danske verdensstjerner fra Maribo Kajakklub, Emma Aastrand Jørgensen og René Holten Poulsen, lørdag var ude i World Cup-finalerne i Duisburg i henholdvis 500 og 1.000 meter enerkajak.
Emma Aastrand Jørgensen sluttede på ottendepladsen i en finale, som svenske Linnea Stensils vandt. For Maribo-roeren var der dog tale om fremgang på distancen fra sidste uges World Cup i Szged, hvor hun var i C-finalen.
For René Holten Poulsen blev finalen noget af en skuffelse. Han havde håbet få en forbedring fra Szeged, hvor han blev femmer, men i finalen i Duisburg sluttede han på syvendepladsen. Vinder blev tyske Max Rendschmidt foran belgiske Artuur Peters og med den regerende verdensmester Tom Liebscher, ligeledes fra Tyskland, på tredjepladsen.
Forinden var Silkeborg Kajakklubs Mads Brandt Pedersen på vandet i B-finalen over 1.000 meter enerkajak. Her blev det til en fjerdeplads for danskeren.