Fjerdeplads til toerkajak
Som det var tilfældet for junior-pigerne i firerkajakken sluttede U23-roerne Tommas Nielsen og Rasmus Brandenhoff-Lind fra Vallensbæk Kano og Kajak Club på den utaknemmelige fjerdeplads i semifinalen i toerkajak over 500 meter ved U-EM i Beograd.
Kun de tre første, Slovenien, Ukraine og Moldova, slap videre til EM-finalen. Der ros ikke B-finale i toerkajakken, men de to Vallensbæk-roere får en ny chance i eftermiddag i semifinalen over 1.000 meter.