Lyngby-toer overrasker med andenplads og A-finale
Efter femtepladsen i indledende heat over 500 meter var forventningerne næppe til at blande sig blandt de tre første både i semifinalen og dermed en A-finale. Men det lod Lyngby Kanoklubs toerkajak med Victor Gairy Aasmul og Nicolai Mørcke hånt om, da de overraskede med et fremragende løb lørdag morgen ved World Cup i Duisburg og fortjent roede sig i World Cup-finalen med en andenplads efter Kazakstan.
Danskerne lå med fremme under hele løbet, og midtvejs havde de skilt sig ud fra feltet sammen med Kazakstan og Frankrig, der tog tredjepladsen og den sidste finalebillet.
Finalen ros i eftermiddag.