Med kun en tiendedels forspring til tyrkiske Lasma Liepa lykkedes det for Maja Rosenkrands Irgens fra Sorø at komme videre til eftermiddagens semifinale i 500 meter enerkajak ved World Cup i Duisburg.
Sorø-roeren kom i mål på syvendepladsen, som lige akkurat var nok til en semifinaleplads. Vinder blev hviderusseren Nadzeya Liapeshka.
– Det var en rigtig tæt afgørelse, så det var positivt, at Maja lige kom bådspidsen foran tyrkeren og nu kan se frem til en semifinale, siger Dansk Kano og Kajak Forbunds sportschef, Bo Vestergaard.
Semifinalen ros i eftermiddag fra klokken 14.55.