Maratonlandshold går efter VM-medaljer i Ungarn
Efter EM i maratonkajak i Slovenien i juni vendte det danske landshold hjem med to guldmedaljer, en sølvmedalje, en bronzemedalje samt en fjerde- og en femteplads.
Den store succes fra EM skal nu følges op ved VM, der afvikles fra fredag til søndag i den ungarske by Gyor.
– Vores målsætning er at tage medaljer i Ungarn, for vi stiller med et stærkt hold, hvor flere af vores medaljetagere og placeringstagere fra EM er udtaget, siger Dansk Kano og Kajak Forbunds sportschef, Bo Vestergaard.
Han tilskriver juniorroerne i U18 klassen de største chancer for at komme på podiet. Her stiller Danmark med den dobbelte europamester Cathrine Rask, der vandt både enerkajak og toerkajak, bronzevinderen i enerkajak Nicolai Winther og sølvvinderen i toerkajak Søren Maretti.
I ungdomsklassen U23 skal sidste års verdensmester i U18 klassen, Mads Brandt Pedersen, forsøge at følge op på en helt suveræn indsats fra EM. Her tvang et hedeslag ham til at opgive at komme til start, men dagen derpå følte han sig igen frisk og tog i stedet kampen op mod seniorerne, hvor det blev til en imponerende fjerdeplads.
Hos damerne fik Annemia Pretzmann en flot femteplads i U23, en placering hun vil gøre alt for at følge op på ved VM.
Hos seniorerne har Danmark to herreroere med i enerkajak. Forventningerne til Nicolai Blach og Martin Trebbien Vestergaard Larsen er en plads i den bedste halvdel.
Det danske maratonlandshold
U18 damer
K1 Cathrine Rask, Silkeborg
K2 Cathrine Rask / Anne Sofie Winther, Silkeborg
U18 herrer
K1 Nicolai Winther, Silkeborg
K2 Nicolai Winther / Søren Maretti, Silkeborg
K2 Emil Kræmer / Rasmus Vium Madsen, Silkeborg
U23 damer
K1 Annemia Pretzmann, Silkeborg
U23 herrer
K1 Mads Brandt Pedersen, Silkeborg
K1 Nicolai Mørcke, Maribo
Herrer senior
K1 Nicolai Blach, Skanderborg
K1 Martin Trebbien Vestergaard Larsen, Sorø
VM programmet
http://gyor2015.com/im-competitor/preliminary-competition-programme/
Livestream
https://www.youtube.com/playlist?list=PLWpi79GxUJdaxbfB_A3F6h13f9lFOjKWQ