EM-sølv til Emma
Efter femtepladsen tidligere på søndagen i 500 meter enerkajak, fulgte OL-sølvvinder Emma Aastrand Jørgensen flot op i 200 meter finalen ved EM i Plovdiv.
I en tæt finale lå hun med fremme i hele løbet og lå på de sidste meter til guldet, men på målstregen blev hun akkurat henvist til andenpladsen af ungarske Dora Lucz. Bronzen gik til slovenske Spela Ponomarenko.
Inden damernes finale var Orion Pilo ude i B-finalen hos herrene. Her blev det til en sjetteplads for danskeren. Vinder blev Pawel Kaczmarek fra Polen.