Bag de danske OL-atleter står der en række vanvittigt dygtige trænere. Trænere, der formår at udvikle atleternes kompetencer til allerhøjeste internationale niveau.
Team Danmark og Salling Group uddeler prisen Team Danmark og Salling Groups Trænerpris for at hylde de mennesker, der hver dag leverer trænerpræstationer i verdensklasse.
Prisen uddeles ved DR-showet SPORT 2020, og de nominerede i år er:
Landstræner i kajak Mette Barfod
Cheflandstræner i badminton Kenneth Jonassen
Cheflandstræner i landevejscykling Anders Lund
Du kan se, hvem der løber med prisen, når DR 1 sender SPORT 2020 lørdag den 2. januar.
FAKTA: Sportschefer i Team Danmark-støttede forbund, elite- og verdensklasseatleter samt Team Danmarks medarbejdere har haft mulighed for at indstille kandidater til prisen. På baggrund af indstillingerne har en komité peget på de tre nominerede og vinderen af prisen.