René Holten sikkert i semifinale med sejr
I et dansk-spansk parløb i det femte og sidste indledende heat i 1.000 meter enerkajak ved World Cup i Ungarn, lod danske René Holten Poulsen spanske Roi Rodriquez tage teten på de første 750 meter, inden han med en effektiv spurt satte tingene på plads og sikrede sig sejren og videre avancement til morgendagens semifinaler.
I mål var René Holten Poulsen over et sekund foran spanieren, mens tyskeren Finn Eidam på tredjepladsen var hele seks sekunder efter den danske heatvinder.