Pressemeddelelse Dansk Kano og Kajak Forbund 25. november 2021
Nyt trænerteam skal forberede kano og kajakroerne på OL Paris 2024. Dansk Kano og Kajak Forbund har netop indgået en ny aftale med Kim Wraae & Zoltan Bako.
44 årige Wraae, der vandt Sølv ved OL i Beijing 2008, bliver Cheflandstræner med ansvar for at der udvikles en rød tråd fra klubber og kraftcentre til OL truppen. Kim Wraae kommer fra en stilling som Cheftræner i Talentcenter Hovedstaden. Desuden har Wraae i periode virket som supplerende landstræner op til VM sprint på hjemmebanen Bagsværd Sø i september. Med jobbet genforenes Wraa dermed også med sin gamle K2 makker fra 2008 René Holten Poulsen og resten af elitetruppen der bl.a også tæller medaljetager fra Rio og Tokyo Emma Aastrand Jørgensen.
Bako bliver garanten for kontinuitet når han tager hul på sin tredje Olympiade i DKF’s tjeneste. Bako startede som dansk landstræner tilbage i 2014.
For at fuldende elitesetuppet er DKF i øjeblikket i gang med søge efter ny sportschef der skal afløse Lars Christian Robl som om kort tid skifter til en lignende stilling i Dansk Svømmeunion. DKF siger også farvel til Mette Barfod der trapper ned på landstræner opgaver for endelig at fratræde ved årets udgang.
Eliteansvarlig i Dansk Kano og Kajak Forbund Rolf Martin Sørensen siger om det nye team “Jeg er sikker på at vi får et team der kan løfte dansk kano og kajak endnu et niveau op og sikre en stærk tilstedeværelse ved OL. Wraae og Bako har tilsammen en enorm erfaring og vil blive en uvurderlig støtte for vores atleter.”
Kim Wraae fortæller ”Jeg tror det er de fleste træneres drøm en dag at kunne kalde sig Cheflandstræner. Vi har i Danmark mange stærke og dygtige atleter både på seniorsiden og på vej fra ungdomsårgangene. Jeg bringer mine egne erfaringer som atlet og min evne til at opbygge stærke relationer med atleterne ind i arbejdet. Jeg tror på det samlede hold af trænere, unge atleter og rutinerede atleter vil kunne indfri vores ambition om at opbygge en stærk kultur og vinde medaljer i Paris. og Los Angeles”
Zoltan Bako er allerede i gang og Kim Wraae tiltræder 1/1 2022.
Yderligere oplysninger
Kim Wraae tlf. 60 18 72 22
Rolf Martin Sørensen tlf. 20 40 68 32