Langt hen i løbet var Sara Corfixsen Milthers og Caroline Emilie Faurschou med i kampen om de tre direkte finalepladser ved onsdagens indledende heat over 500 meter toerkajak for damer ved den europæiske OL-kvalifikation i ungarske Szeged.
Danskerne roede frisk til fra start, men i sidste halvdel af løbet rakte kræfterne ikke til at følge trit med Slovakiet, Rusland og Italien, og på selve målstregen kom svenskerne bagfra og tog fjerdepladsen.
Femtepladsen sender danskerne i semifinalen, der ros klokken 18.15. I semifinalen er der tre pladser at ro om til torsdagens finale for de fem deltagende nationer.