Gennem hele semifinalen kæmpede Sara Corfixen Milthers og Caroline Emilie Faurschou en heroisk fight mod den svenske båd for at sikre sig den tredjeplads, som ville udløse en plads i torsdagens finale i toerkajak over 500 meter ved den europæiske OL-kvalifikation i ungarske Szeged.
Fra starten var det de to unge danskere, der tog teten, men midtvejs i løbet pressede svenskerne sig foran og fik et lille forspring, inden danskerne gav alt og åd naboerne op på de sidste meter til en flot, overraskende, men særdeles fortjent finaleplads.
De to andre finaletagere blev vinderen Spanien foran Tjekkiet på andenpladsen.