René Holten rejste sig af skuffelsen og vandt
Efter den skuffende syvendeplads i 1.000 meter-finalen tidligere på dagen, var det en tændt René Holten Poulsen, der sluttede andendagen af World Cup i Duisburg af med at vinde sin semifinale over 500 meter og dermed sikre sig adgang til søndagens World Cup-finale.
Midtvejs i løbet lå Maribo-roeren på tredjepladsen, men på de sidste 150 meter rykkede han uimodståeligt i front og holdt føringen over stregen foran de to tyskere i semifinalen, Marcus Gross og Jacob Schopf.