Overbevisende finale til Dagnæs
Med en overbevisende sejr i semifinalen gjorde Jonathan Dagnæs fra Silkeborg sig klar til lørdagens A-finale i 1.000 meter enerkajak for juniorer ved EM i Rumænien.
På førstepladsen var danskeren næsten et sekund hurtigere end ungareren Dominik Varga på andenpladsen og næsten to sekunder hurtigere end tyskeren Jonas Hirschlipp på tredjepladsen. De tre første gik alle i finalen.