Pernille slået på stregen – Emma i semifinale
Mens Emma Aastrand Jørgensen, der tog World Cup-sølv på 200 meter enerkajak distancen i Poznan, som forventet kom videre til semifinalerne fra indledende heat fredag formiddag i Duisburg, så blev klubkammeraten fra Maribo Kajakklub, Pernille Knudsen, slået ud med nærmest mindst mulig margin.
Kravet var en plads blandt de fem første for en direkte plads i semifinalen. Den løste Emma via en andenplads, mens Pernille på en sjetteplads i sit heat skulle håbe på at have en af de to bedste tider i de fem indledende heats. Her blev det så tæt, at Pernille måtte se sig slået ud af sloveneren Mia Medved med syv tusindedele af et sekund.
Semifinalerne ros lørdag morgen.