Fjerdeplads til Pilo i B-finale
Orion Pilo fra Maribo åbnede sidstedagen af VM i kajak i Milano med at besætte fjerdepladsen i B-finalen i 200 meter enerkajak.
– Orion gjorde, hvad han kunne og med en samlet 13. plads levede han op til vores forventninger, for han blev udtaget med en målsætning om at komme blandt de 15 bedste. Det må vi sige, lykkedes ganske godt, siger Dansk Kano og Kajak Forbunds sportschef, Bo Vestergaard.