Pilo satte flot punktum – Danmark i otte VM-finaler søndag
Mens Emilie Rosenkilde fra Skovshoved sluttede nier og fik en semifinale som facit på 200 meter enerkajak for U23 damer ved U-VM i Portugal, så satte Maribos Orion Pilo et flot punktum for en fremragende dansk finaledag ved at blive toer i sin semifinale i U23 herrer 200 meter enerkajak og dermed en VM-finale søndag klokken 12.13.
Med de to VM-finaler forinden til juniorerne Julie Frølund fra Vallensbæk og Stas Magdych fra Maribo i 200 meter enerkajak har Danmark hele otte både med i søndagens afsluttende VM-finaler.