DKF’s regnskab blev godkendt på det seneste bestyrelsesmøde. Omsætningen blev på 26,3 mio. kr. Det er 92% af det budgetterede og 21% højere end 2021.
Resultatet blev et underskud på 674 t. kr. i alt 14 t. mere end budgetteret (budget -660 t. kr.). Underskuddet dækkes som planlagt af egenkapitalen, som således pr 31/12 2022 udgør 1.44 mio. kr.
Gearingen af indtægter blev på 8,6 Det vil sige, at for hver af de modtagne 3 mio. kontingentkroner blev der tilvejebragt 8.6 kroner fra andre indtægter. I 2021 var gearingen 8,1, og i 2020 6.56.
I forlængelse af debatten på Årsmødet 2022 er der i år udviklet på regnskabsopstillingen med det formål at forsimple samt give et tydeligere billede af prioriteringer.
At skabe aktiviteter og udvikling er den primære hensigt med DKF’s organisation. Aktiviteter udgør tilsammen en omkostning på 14,44 mio. kr. en smule lavere end de 14.6 mio. kr. der var budgetteret. Det er en vækst på 1,8 mio. kr. ift. 2021 og aktiviteterne andel af omsætningen udgør 66%.
En total afvigelse på 14 t. kr i forhold til det budgetterede resultat set i forhold til en omsætning på 26,33 mio svarer til en afvigelse på 0,5 promille. Det må overordnet ses vurderes som tilfredsstillende. En øget anvendelse af midler på aktiviteter er ligeledes tilfredsstillende.
Se det samlede regnskab herunder. Fra side 7 (sidetal) kan man læse hvordan de forskellige områder har klaret sig sammenelignet med budget og med tidligere år. På side 12 finde den traditionelle resultatoversigt og side 13 byder på en oversigt over idrætsområder.