René Holten Poulsen må sande, at han stadig er et stykke fra verdenseliten i 1.000 meter enerkajak.
I hvert fald bedømt på lørdagens VM-finale på Bagsværd Sø. Her sluttede danskeren på syvendepladsen, godt ni sekunder efter vinderen, portugisiske Fernando Pimenta.
Pimenta, der blev treer i Tokyo, tog i vanlig stil teten fra start og holdt denne gang hele vejen hjem, selv om den forsvarende verdensmester og nyslåede olympiske mester, Balint Kopasz fra Ungarn, forsøgte at komme bagfra på de sidste meter.
Bronzen gik til Aleh Yurenia fra Belarus.