Tilmeldingsfristen nærmer sig
2.-3. november rykker hele DKF ind på Skærbækcenteret i Sønderjylland for at holde Årsmøde.
Det er første gang at vi holder Årsmøde over en hel weekend, og er du fx. formand, kasserer, facilitets-, aktivitets- eller eliteansvarlig i klubben eller interesserer du dig for nogle af de emner, vi har på programmet, så tag med!
Sæt dit eget program
På årsmødet kan du være med til at diskutere DKF’s fremtid, du kan komme i tæt dialog med bestyrelsen og du kan arbejde med de temaer, der interesser dig. Ind i mellem får du
god mad, god underholdning og møder nye mennesker med interesse for vand, kajak, kano og SUP.
90 % af sidste års deltagere oplevede, at de fik udbygget deres kontaktnet til andre klubber, Sekretariat og bestyrelse.
93 % oplevede fællesskab involvering og medbestemmelse.
Workshops:
Målret din kommunikation, Fremtidens instruktøruddannelse, Hvor er din klub om 5 år? Planlægning af klubture og andre aktiviteter, Bedre elitestruktur, Polo DT, Planer for det kommende år,
Naturen er også blå, Få gang i turkanoen! Fasthold unge i sporten (18-25), Evaluering og selektionssnak 2020 (Sprint), Polo udvikling, Forstå regnskabet og diskuter budgettet, Fitness & træning for motionister – på land og til vands, Klimasikring af dit klubhus, Nye aktiviteter i klubben?, Landsholdenes værdier, Polo uddannelse.