Sjetteplads sender dame-firer i semifinale
Med en sjetteplads i indledende heat over den olympiske 500 meter, kvalificerede den danske dame-firer med Emma Aastrand Jørgensen, Line Langelund Eriksen, Julie Frølund Funch og Pernille Knudsen sig fredag eftermiddag til semifinalen ved World Cup i Poznan.
Vinder og den direkte finaleplads tog hviderusserne, mens Polen og Rusland kom ind på de næste pladser.
Semifinalen ros i morgen, lørdag.
Indledende heat for damernes firerkajakker var sidste løb med dansk deltagelse på dag to af World Cup.