Målfoto var ikke med Silkeborg-roer
I en knivskarp afgørelse, hvor der måtte granskning af målfoto til for at finde vinderen, måtte Silkeborg Kajakklubs juniorroer Gustav Skovsager se sig henvist til andenpladsen i indledende heat i 500 meter enerkajak ved U-EM i Beograd.
Kun vinderen, i det her tilfælde litauiske Lukas Sakalys, gik direkte i EM-finalen, mens danskeren på andenpladsen – 20/100 af et sekund efter – må ud i en semifinale i morgen, hvor han får en ny chance for en finaleplads.