Der er World Cup i Sprint på Bagsværd Sø i slutningen af maj.
Du kan blive frivillig fra den 25. maj – 1. juni. Tilmeld dig her.
Dansk Kano og Kajak Forbund har ved de foregående maraton events i 2012 og 2013 haft et fortrinligt samarbejde med frivillige fra vores mange medlemsklubber – og i fællesskab med disse lavet flotte arrangementer med stor ros fra de deltagende lande.
Man skal melde sig som frivillig til World Cup Sprint 2015 fordi:
- Det er en unik begivenhed! Første internationale sprint event i Danmark siden VM i 1993
- Fantastisk mulighed for at komme ‘bag kulisserne’ til en stor sport event
- Mulighed for at komme ‘tæt på stjernerne’
- Erfaring du kan bruge på dit CV
Som frivillig får man:
- Tøj fra eventsponsor
- Mad når man er på vagt
- Hyggeligt samvær med andre frivillige
- En oplevelse for livet…!!!
Det forventes, at man selv sørger for transport til/fra Bagsværd Rostadion samt at man som frivillig hjælper selv er ansvarlig for overnatning under World Cuppen (fx. hos familie/venner eller andre frivillige).
Prioritering af frivillige
Vi har et forventet behov for 250-300 frivillige hjælpere samlet set over de 7 dage hvor Bagsværd Rostadion er åben for deltagerne. Der vil være opgaver, der løber over alle 7 dage (25.-31. maj) – og andre opgaver, der knytter sig særskilt til de tre konkurrencedage (29.-31. maj).
Vi vil i udvælgelsen af hjælpere prioritere personer, der tilbyder sin hjælp minimum 3 vagter i perioden (afhængig af den konkrete opgave må en vagt forventes at være på 4-6 timer). Besidder man specifikke kompetencer (fx. fremmedsprog eller andet) er det klart en fordel.
En række frivillige er allerede blevet prikket på skulderen af de respektive områdeledere.
Hvis du ikke allerede har lavet en aftale om at hjælpe til, men bare brænder for at blive en del af holdet når World Cuppen løber af stablen, så udfyld følgende webformular med dine personlige data, dage/tidsrum hvor du står til rådighed samt evt. ønsker til opgaver.
Hvis du har spørgsmål, så kan du kontakte frivilligansvarlig Pia Gulstad på frivillig@kano-kajak.dk.
Vi glæder os til at se dig!
Du kan blive frivillig fra den 25. maj – 1. juni. Tilmeld dig her.