Tak for alle tilbagemeldinger og forslag til forbedringer som vi har modtaget siden lanceringen i September. Det er meget værdifuldt for os at få denne feedback så vi kan gøre iPaddle endnu bedre.
Login:
Langt størstedelen af henvendelserne om iPaddle har været omkring hvordan man logger ind. Læs præcist hvordan du gør det på vores supportsider. KLIK HER
Kan ikke finde medlemmer i iPaddle:
Andre henvendelser har gået på at man ikke kan finde oprettede medlemmer som man lige har tildelt en licens i iPaddle. Som regel skyldes dette, at man ikke har tilføjet de pågældende medlemmer til klubben. Husk derfor altid at tilføje medlemmet til klubben OG tildele en licens (2 trins operation). Vi arbejder på at lave det sådan at det sker i en arbejdsgang, men indtil videre må i altså huske, at tilføje medlemmerne til klubben OG tildele en licens.
Tildeling af administrator rettigheder:
En rigtig smart feature i iPaddle, er at administratoren i klubben – normalt formanden – kan uddelegere rettigheder til andre medlemmer og dermed sprede arbejdet på flere hænder. Netop den feature har vi haft vores udfordringer med, men vi har fået rettet de sidste fejl og andre bugs, så funktionen virker nu efter hensigten.
Adresse tildeling:
Vi bruger Google til at finde adresser når man indtaster et nyt medlem eller vil opdatere en klubs adresse. I langt de fleste tilfælde virker det fint, men der er tilfælde hvor Google ikke har den stedsangivelse som bruges lokalt. Vi er klar over dette og er ved at finde en løsning på det.
I har også været meget flinke til at rapportere om fejl og mangler/ønsker til nye features. Vi skulle nu være igennem de kendte fejl og kaster os over de mangler/ønsker til nye funktioner, som i har rapporteret ind. Finder du fejl i iPaddle kan du altid ringe til os på sekretariatet eller taste din rapport ind ved at klikke på linket HER.
Under “motorhjælmen” har vi forbedret søgefunktionen så den nu er langt, langt hurtigere end før. Det har især betydning for os her på sekretariatet, men også for administratorerne i klubberne, hvis i vil finde et medlem.
Check også rapportfunktionerne: I kan udskrive/downloade medlemsrapporter m.m. og checke data med jeres administrationssystem
Synkronisering med Memberlink:
Ca. 10 klubber synkroniserer idag med iPaddle og det er svært at hive et negativt ord ud af dem – Det virker bare og klubbens administratorer skal kun vedligeholde data et sted, nemlig i klubbens administrationssystem. Det sparer tid og minimerer fejl.
Vi kan kun opfordre alle klubber, der idag bruger Memberlink som administrationssystem til at få sat gang i synkroniseringen. Ring til Memberlink på telefon 79306200 og bed om at blive sat op. Det tager kun få minutter. Du kan også få hjælp hos os i sekretariatet. Ring til Kristian på telefon 43262086.
Bruger din klub ikke Memberlink idag og vil du gerne vide mere om det, kan du bestille en online-demo ved at kontakte Memberlink på telefon 79306200. En online demo kører som regel via Skype og kan godt finde sted en tidlig aften, f.eks. i forbindelse med et bestyreslsesmøde.
Vi håber i bliver glade for at arbejde med iPaddle og står som altid til rådighed med hjælp! Ring til Kristian for generelle support spørgsmål.