Strømmen er gået i Rumænien
Kort før Maribos Emma Aastrand Jørgensen skulle ud i sit indledende heat i 200 meter enerkajak ved EM, gik strømmen på rostadion i Rumænien.
Fra Rumænien forlyder det, at strømmen er taget af tv-produktionsfolk, der tilsyneladende er ved at opsætte kameraer for at transmittere finalerne lørdag og søndag.
Under alle omstændigheder er resten af dagens indledende heat på 200 meter udsat til i morgen tidlig, udover Emma er det for danskernes vedkommende også søsteren Sofies løb i enerkano.