Stensikker semifinale til René Holten
Maribo Kajakklubs René Holten Poulsen rundede torsdag eftermiddag førstedagen af World Cup i Poznan af med en stensikker sejr i indledende heat i 1.000 meter enerkajak.
I mål var danskeren over et sekund hurtigere end australske Thomas Green og yderligere et sekund foran polske Bartosz Stabno på tredjepladsen.
Med den suveræne sejr er René Holten Poulsen klar til semifinalen i morgen, fredag.