Trænerdag 2026. Foto Morten Ib Juul Madsen

Trænerdag 2026

Den 25. januar dannede Telefonfabrikken i Gladsaxe rammen om årets Trænerdag. Det blev en dag fyldt med faglig fordybelse, erfaringsudveksling og masser af inspiration til den daglige træning ude i klubberne. Trænere og instruktører fra hele landet og på tværs af discipliner mødtes til en velafviklet dag, hvor programmet bød på en række spændende workshops med fokus på alt fra teknisk optimering til skadesforebyggelse og moderne træningsplanlægning. En dag med faglig bredde Deltagerne kunne i løbet af dagen vælge sig ind på forskellige spor, der ramte både elite- og breddetrænere. Blandt de faglige højdepunkter var: Skadesforebyggelse og teknik: Tidligere landstræner Mette Barfod dykkede ned i  de centrale principper i kajakteknik for at minimere skadesrisikoen og understøtte roerens langsigtede udvikling. Senere på dagen var der praktisk fokus på ergometertræning og effektiv kraftoverførsel. Træningsplanlægning og monitorering: Transitionstræner Jonas Saelens og sportsfysiolog Daniel Karkov fra Team Danmark gav indblik i, hvordan man bedst “taper” (nedtrapper) træningen frem mod præstationer, og hvordan man monitorerer intensitet gennem værktøjer som f.eks. TrainingPeaks, puls og RPE. Børne- og ungetræning: Der var også afsat god tid til netværk blandt BU-trænere, hvor der blev udvekslet erfaringer om rekruttering og sæsonopstart, samt præsenteret spændende planer for 2026. Stor tak til de lokale kræfter En dag som denne kræver en god logistisk indsats, og her spillede Gladsaxe Kano & Kajakklub en vigtig rolle. DKF vil gerne rette en stor tak til klubben for hjælp med de praktiske opgaver og for at tilbyde overnatning til de deltagere, der kom langvejs fra. Trænerdagen bekræftede endnu en gang værdien af at mødes på tværs af klubberne. Vi glæder os over det store engagement og ser frem til at se den nye viden blive ført ud i livet på vandet i den kommende sæson. Se billeder fra dagen herunder: Gik du glip af dagen, eller vil du gense programmet? Du kan læse mere om de enkelte workshops og oplægsholdere her: kano-kajak.dk/traenerdag/ Se billeder fra dagen herunder:

26 nye klubtrænere (Træner 2) er uddannet i januar og februar 2024

Gennem januar og februar måned 2024 har 12 klubber tilsammen fået uddannet 26 stk. nye Træner 2 – Klubtræner Dansk Kano og Kajak Forbund ser meget positivt på den store interesse mange klubber har fået, for at få uddannet og opkvalificeret deres trænere. Dansk Kano og Kajak Forbund glæder sig over at de mange nyuddannede trænere kommer fra både klubber med traditioner for trænings og konkurrence deltagelse, men også fra klubber, der er i gang med at opbygge nye træningshold og planlægge konkurrencedeltagelse i 2024. Følgende har gennemført DKF Træner 2 – klubtræner uddannelsen i januar og februar 2024: Silkeborg Kajakklub Frederik Balling Vestergaard Jeppe Jensby Bertram Sollann Sørensen Oskar Schaufuss Emil Noe Nielsen Camilla Jeslund Carl Hinge Nicolaj Thomsen Kajakklubben Pagaj Holstebro Mads Pold Jeppe Frejo Rasmussen Daniel Sørensen Sundby Kajakklub Sebastian Uhrenholt Mie Ib Jørgensen Søren Qvist Engholm Kano og Kajakklubben Esrum Sø Mille Blom Larsen Alexia Christiansen Amager Ro- og Kajakklub Stephan Lorenzen Lærke Høyer Kano og Kajakklubben Limfjorden Lucas Brix Søren K. Petersen Køge Kano og Kajakklub Frederikke Kildahl Horsens Kajakklub David Ragula Aarhus Å Kajakklub Christina Roed Vallensbæk Kano og Kajak Club Katja Eriksen Kajakklubben Nordhavn Joachim Skovgaard Kristensen Maribo Kajakklub Rasmus Nielsen

Børne- og Ungdomstrænerseminar 2020

Forbundet ønsker at holde fast i afholdelse af et Børne- og Ungdomstrænerseminar i 2020. Flere klubber mener, at det ville være en god ide at holde en heldags seminar i løbet af weekenden. Derfor sender sekretariatet en Doodle ud, med fire forskellige datoer: to fredage, hvor seminaret kører fra kl.16.00 til kl. 21.00, og to lørdage, hvor vi kører fra kl. 09.00 til kl. 15.00. Svarfrist: mandag d. 16. december: https://doodle.com/poll/cyx676gdvqczqn8z Program for dagen: – Velkommen v/DKF bestyrelsesmedlem Emma Broberg – præsentation af forbundenes BU arbejde. – Oplæg om Danmarks Basketball forbunds arbejde med at minimere børnenes “ventetid” i træningstiden. Hvordan gør vi det i kajakklubben? – Workshop med fokus på strukturering af træningen: Årshjulet på vandet – Workshop med fokus på organisering af fælles arrangementer: nye løb, flere samlinger, fælles træning og alternative måder at mødes klubberne imellem. – Workshop om børnenes (begynder)rejse ind i sporten: De fleste kano- og kajakklubber er rigtigt gode til at tiltrække unge, men mange oplever at mange børn falder fra. Vi tager fat i de situationer, hvor vi ved, at børnene falder fra og hjælper klubben med at få jeres begyndere godt integreret. – Tak for idag, med mulighed for at snuppe en sandwich to-go. Der er også mulighed for at blive lidt længere og hygger sig med kollegaer fra andre klubber. For hvem: Seminaret er målrettet trænere med et ungdomshold, eller frivillige som ønsker at starte et hold. Du behøver ikke at være uddannet instruktør eller træner. Hvor: Der arbejdes på at finde et godt mødested hos en af klubberne i Trekantsområdet, skriv gerne til il@kano-kajak.dk, hvis jeres klub i ønsker at være vært for arrangementet Pris: Prisen for seminaret er 300 kr. Ændringer i programmet kan forekomme. Vi går efter at dele os i mindre grupper efter discipliner eller interesseområder.