Stort tillykke til Odense Kajakklub, som i dag kan fejre 100 år.
OK mellem venner er en af DKF’s store klubber med over 400 medlemmer placeret med fine og nyrenoverede faciliteter ved “kanalen”. Klubben tilbyder en bred vifte af aktiviteter, herunder kapkajak, turkajak, havkajak og kajakpolo. Sidstnævnte med en satellitlokation midt i Odense.
OK har ofte budt sig til som arrangør af DM’er, PBC, internationale kajakpolostævner og andre events. Gæstfriheden og placeringen midt i landet har DKF ofte haft glæde af.
Jubilæet fejres i dag med gæster og arrangement for klubbens medlemmer.