Vandet er blevet koldt og 1. oktober er det igen obligatorisk at tage vesten på. Her et par gode råd om holdbarhed og vedligehold af svømme- og redningsveste fra Søsportens Sikkerhedsråd.
Regn med, at 10 år gamle veste bør udskiftes
Fastveste baseret på skum mister 6-8 % af deres opdrift hvert år, og bliver de brugt som hynder– eller trædes der på dem – forringes opdriften endnu hurtigere!
Regn med, at 10 år gamle veste bør udskiftes, og test selv opdriften med regelmæssige mellemrum ved at hoppe i vandet med vest på, eller ved at belaste vesten med et antal kilo svarende til vestens specifikation. (50 N = 5 kilo, 100 N = 10 kilo & 150 N = 15 kilo.)
Opbevar vesten så tørt som muligt
- Opbevar altid vestene så tørt som muligt, når de ikke bruges
- Husk efter brug i saltvand at skylle vesten i ferskvand inden tørring.
Læs mere om redningsveste og svømmeveste i pjecen fra Søsportens Sikkerhedsråd. Klik og download PDF her.
Oppustelig vest en mulighed
Skal der købes nye veste, så er Trygfonden ofte villige til at sponsere et beløb.
Overvej også om klubbens næste veste skal være oppustelige? Det kan være en god ide for de, der gerne vil ro med vest og stort set aldrig er i vandet.