Lørdag eftermiddag roede Nicolai Winther sig i to B-finaler ved VM på Bagsværd Sø.
Først var han på vandet i semifinalen over 500 meter enerkajak, hvor han sluttede femmer. Derefter fik han klubkammeraten fra Silkeborg, Cathrine Rask, med i båden i 200 meter mix toerkajak.
I indledende heat blev det til en femteplads, og via en syvendeplads i semifinalen roede parret sig i søndagens B-finale.
Her venter også 5.000 meter VM-finalen for Cathrine Rask.