Sjetteplads til kano-drenge
I deres første EM-finale lykkedes det for juniorroerne Kristoffer Ravn Neve og William Anker Scales fra Nybro-Furå Kano og Kajakklub at besætte en flot sjetteplads over 1.000 meter toerkano ved U-mesterskaberne i Racice lørdag formiddag.
Danskerne var otter med 250 meter tilbage, men rykkede herfra op i feltet til sjettepladsen. Hviderusland tog guldet foran Rusland og Italien.
EM-finalen for kanoroerne var den sidste med dansk deltagelse lørdag formiddag. Senere venter to B-finaler over 1.000 meter toerkajak og to semifinaler i enerkajak og enerkano over 200 meter med dansk deltagelse. Sidstnævnte med Kristoffer Ravn Neve.