Vallensbæk-roer viste gode takter
Helene Fabrin-Brasted, der tog bronze ved EM i Italien, førte de gode takter videre i indledende heat over 1.000 meter enerkajak ved U-VM i Plovdiv, torsdag morgen.
Juniorroeren fra Vallensbæk KKC var med til at dominere løbet hele vejen og kom i mål på andenpladsen i en tæt spurt, som blev vundet af hviderusseren Alina Neumiarzhytskaya og med ungarske Olga Bakó på tredjepladsen.
De seks bedste gik videre til fredagens semifinaler.