Sikker semifinale til Sibbersen og Farstad
Magnus Sibbersen fra Hvidovre Kajakklub og Christian Farstad fra Silkeborg Kajakklub kom problemfrit videre fra indledende heat i 1.000 meter toerkajak for juniorer ved U-VM i Plovdiv.
Duoen kom i mål på andenpladsen i en tæt afgørelse, hvor tjekkerne tog førstepladsen, mens danskerne henviste den britiske båd til tredjepladsen.
De seks første både gik videre til fredagens semifinaler.