Senior-toer godt fra start ved U-VM
U-VM i Rumænien er ekstra forberedelse for Silkeborgs Casper Pretzmann og Morten Graversen frem mod senior-VM i Tjekkiet sidst i august.
Og de to danskere fik en god start på U-VM, da de vandt indledende heat for U23 i 1.000 meter toerkajak. Danskerne lagde ud i et hårdt tempo, som kun Argentina kunne følge på de første 500 meter, men siden måtte argentinerne slippe og kort før mål se russerne ro forbi til andenpladsen.
De seks første både gik videre til eftermiddagens semifinaler.