To ottendepladser til Danmark
I verdensklassefelter roede både Caroline Emilie Faurschou fra Silkeborg Kajakklub og Mark Eger Schrøder fra Vallensbæk KKC sig i mål på ottendepladsen i juniorernes VM-finaler i 200 meter enerkajak ved U-VM i Plovdiv lørdag formiddag.
Danskerne, der også var i finalerne ved EM, gav sig fuldt ud i VM-finalerne og var ikke langt fra at blande sig længere fremme.
Hos damejunior blev Dora Gazso fra Ungarn ny verdensmester foran europamesteren Ina Sauchuk fra Hviderusland. Hos herrejunior tog europamesteren Bartosz Grabowski fra Polen sig også af VM-titlen.