Fantastisk spurt gav VM-finale til Nicolai
Nicolai Mørcke fra Lyngby Kanoklub sikrede Danmark den fjerde af fire mulige VM-finaler i 1.000 meter enerkajak ved mesterskaberne i Plovdiv, da U23-roeren med en fantastisk slutspurt kom i mål på den finalegivende tredjeplads i semifinalen fredag morgen.
Midtvejs i løbet lå danskeren på sjettepladsen, men på løbets sidste halvdel avancerede han uimodståeligt og tog finalepladsen efter vinderen Simon McTavish fra Australien og Adam Botek fra Slovakiet.
VM-finalen ros klokken 14.49.