U-VM: Mathilde tog Danmarks anden VM-finale
Med et suverænt løb, hvor hun styrede semifinalen fra start til slut og vandt sikkert, sørgede juniorroeren Mathilde Roed fra Køge Kajakklub for Danmarks anden VM-finale ved U-VM i Pitesti.
Kun tjekken Barbora Galadoval kunne følge den danske EM-sølvvinder i løbet over 1.000 meter enerkajak fredag morgen, men halvvejs havde Mathilde Roed trukket fra med en bådlængde og holdt føringen til mål. På tredjepladsen og ind til den sidste VM-finaleplads kom spanske Celia Toledo.
VM-finalen ros klokken 15.26.